Samfundshistorie
Jeg har malet en del billeder med emner, der har bevæget mig.
Ukrainebilledet brugte jeg mange timer på, og jeg ønskede at det kunne blive solgt til fordel for nødhjælp til Ukraine.
Ukraine, 2022
Akryl på lærred, 200 x 120 cm
Frisen for neden viser de utallige ukrainere, der var nødt til at flygte. Oven over ses ikoniske bygninger fra Ukraine samt landets nationalblomst, solsikken samt den vigtige hvede. Billedet hænger i øjeblikket inde i EU-huset i Gothersgade.
Piger i Afganistan
Akryl på lærred, 50 x 70 cm
Billedet viser en gruppe afghanske piger i Kabul, der er på vej til skole den første dag efter at Teleban havde overtaget magten. Nu er det forbudt for piger over 5. klasse at gå i skole. Dette billede har jeg doneret til Læger uden Grænser.
Den lille Kvinde
Akryl på lærred, 50 x 70 cm
Billedet viser den berømte og feterede Knud Rasmussen på en af hans store ekspeditioner. Lidt bag ham står Arnarulunnguar - den lille kvinde. Hun deltog i den 5. Thuleekspedition fra 1921 - 1924. I 18.000 km over Grønland, Nordcanada og Alaska.
Uden hendes dygtighed var ekspeditionen aldrig lykkedes.